Logo-100x100
 
PES6-728x90
Topbarweb

“There is only one United - Torquay United”

05.05.08: Sæsonen  er slut – ingen oprykning

Gulls tabte hjemme med 1-4 til Exeter City

Efter at have vundet den første play off semifinale med 2-1 på udebane mod Exeter City smed Torquay det hele på gulvet på 20 rædselsfulde minutter hjemme på Plainmoor Ground.

Alt tegnede eller lyst og lovende. I en meget lidt begivenhedsrig første halvleg holdt The Gulls modstanderen fra oplagte chancer og kunne gå til pausen med 0-0. Et resultat der sendte Torquay United til Play off finalen.

I anden halvleg blev det endnu bedre. I det 59. minut sendte Zebroski en bold ind i feltet og Kevin Hill helflugtede bolden i nettet til 1-0 til Torquay. Det udsolgte Plainmoor Ground gik amok. Nu kunne det vel ikke gå galt.

2-1 forspringet fra den første kamp og nu 1-0 på hjemmebane med 30 minutter tilbage. Men det kunne gå galt og det gik i den grad galt.

10 minutter efter Torquays føringsmål udlignede Exeter City til 1-1. I det 82. minut begik målmand Simon Rayner straffespark og det udnyttede Exeter til at bringe sig foran med 2-1. Nu trak det op til forlænget spilletid men udeholdet ville det anderledes. I det 88. minut blev det 1-3 på et hovedstød, og i dommerens overtid, hvor The Gulls satsede hele butikken scorede Exeter til slutresultatet 1-4.

Samlet resultat 3-5 og Exeter er videre til Play off finalen for andet år i træk, mens Torquay kan starte forberedelserne til den endnu en sæson i Blue Square Premier.

Jeres skribent ved godt, at der skal spilles finale i FA Trophy på Wembley den 10. maj. Jeres skribent ved også godt, at det er Ebsfleet der er modstanderen. Men jeres skribent er dybt nedtrykt og er af den opfattelse at det er en katastrofe, at The Gulls ikke rykkede op i League 2 igen.

ØV ØV ØV og ØV!