Torquay United
rykkede ned!
Som
alle ved blev det Torquay United og Boston United der
måtte forlade Coca Cola League 2 ad bagdøren.
Nedrykningen er en realitet og for første gang i 80 år
er The Gulls ikke at finde i det engelske ligasystem.
Sæsonen startede ellers så smukt. Sæsonens to første
kamp endte med 1-0 sejre til The Gulls. Først ude mod
Barnet og dernæst hjemme mod Rochdale. Og efter de
første otte kampe havde Ian Atkins tropper sikret sig 15
point, og lå flot placeret på en play off plads.
Optimismen og begejstringen var stor. Samtidig begyndte
historierne om Mike Batesons snarlige salg af klubben at
tage fart.
Oktober måned blev en katastrofe. I fem ligakampe fik
Torquay United et point og de scorede ikke et eneste
mål. Holdet var i spillemæssig krise og hårdt ramt af
skader. Batesons salg af klubben gik igennem og et
konsortium fra London ledet af Chris Roberts overtog
styringen.
Roberts først initiativ var at sætte gang i
spekulationer omkring bygning af et nyt storstadion og
import af østeuropæiske spillere. Det gav en del omtale,
men der gik ikke længe før fans og den lokale presse fik
opsnappet en hel del mindre pæne historier om Roberts.
Bl.a. havde han vist ’romantiseret’ beretningerne om sin
egen karriere på fodboldbanen og vist desværre også når
det kom til hans forretningskarriere. Der opstod således
hurtigt et forhold af mistillid mellem Roberts og
klubbens tilhængere.
Sportsligt blev det ikke bedre i november. Holdet tabte
fortsat og spillede meget skidt. Ved udgangen af
november blev Ian Atkins fyret som manager og tilbudt en
stilling som Director of Football – et tilbud som han
afslog. Som ny manager hentede Chris Roberts en af sine
venner den tidligere tjekkiske landsholdsspiller Lubos
Kubik. Hensigten var vist at hans kontakter i
østeuropæisk fodbold skulle åbne op for importen af
kvalitetsspillere til en relativ billig penge. Der var
bare gjort regning uden vært. Prisniveauet i
østeuropæisk fodbold er steget markant de senere år, så
enten var spillerne for dårlige eller også for dyre –
nogle gange begge dele. Så der kom ingen østeuropæere
til Torquay United.
Udskiftningen på managerposten gav ikke ny blod. Holdet
fortsatte den dårlige stime i december og Lubos Kubiks
mangel på kontakter i engelsk fodbold gjorde det meget
svært for ham at hente forstærkninger. Lower Leauge
fodbold i England handler meget om penge, men det
handler også meget om kontakter og kendskab til
spillere. Kubik havde ingen af delene.
Samtidig kørte der historier i den lokale presse i Devon
om at pengene fossede ud af Torquay Uniteds kasse, og at
en del af de midler gik til Chris Roberts selv.
Tilsyneladende gik hans køb af klubben ud på, at han
ville købe den for klubbens egne penge.
Eneste oprejsning i december var at The Gulls gennem en
2-1 sejr ude over Leyton Orient sikrede sig adgang til
3. runde af FA Cuppen. Et flot resultat der igen gav
forhåbningerne et lille nyk opad, men det var hurtigt
overstået.
Da
transfervinduet åbnede i januar 2007 blev der hentet en
lang række spillere ind på låneaftaler. Desværre valgte
Roberts at sælge klubbens største aktiv Jamie Ward for
ca. 100.000£. Pudsigt nok det samme beløb som skulle
falde i forbindelse med aftalen med Mike Bateson omkring
købet af klubben. Rygterne om at Roberts slet ikke havde
nogle penge selv tog til.
På
banen skulle man nu forsøge at vende skuden med en lang
række lejesvende, der for en dels vedkommende var lånt
for en måned af gangen. Det gik ikke!
I
starten af februar tog man konsekvensen og fyrede Lubos
Kubik. I stedet hentede man Colin Lee ind som Director
of Football og fungerende manager. Funktionen som
manager varede efter planen kun kort, så kom Keith Curle
ind og overtog den rolle. De to skulle nu forsøge at
redde klubben fra den truende nedrykning. De skaffede
sig af med en del af de spillere der var hentet til
klubben under Lubos Kubik og hentede nye forstærkninger.
Men uroen i ledelsen påvirkede fortsat spillet på banen.
I
midten af februar kom det til et opgør på
direktionsgangen. To direktører der havde været i
klubben meget meget længe forlod deres poster i protest
mod Chris Roberts. Man anede nu at Chris Roberts dage
som klubejer var talte. Supportertrusten krævede hans
afgang, den lokale presse krævede hans afgang og fansene
på stadion krævede hans afgang.
I
slutningen af februar udtalte Mike Bateson at han aldrig
skulle have solgt til Roberts, og som måtte Roberts
erkende at han var fresh out of friends – og han smed
håndklædet i ringen og gik af som formand. En lokal
hotelmagnat Keith Richardson blev indsat som ny formand
og rygterne gik at han skulle købe klubben.
Han
holdt dog kun 10 dage, så var Mike Bateson tilbage på
posten som ejer og formand. Målet var at redde klubben
og derefter sælge den igen.
Redningen lykkedes som bekendt ikke og en fuldstændig
kaotisk sæson med tre managers, fire formænd og to salg
af klubben endte næsten selvfølgeligt med nedrykning. En
rædselsfuld sæson havde taget sin afslutning, og nu
starter opbygningen af et nyt hold og en struktur i
klubben. Noget der gerne skal resultere i en hurtig
tilbagevenden til Coca Cola Leauge 2.
Efter sæsonafslutningen lykkedes det igen at skabe
ballede. Man blev enige om at Keith Curle og Colin Lee
var for dyre og de blev smidt på porten. I stedet hev
man en gammel kending Leroy Rosenior ind som manager.
Han holdt i 10 minutter (10 MINUTTER) så blev klubben
solgt til en gruppe lokale forretningsmænd under ledelse
af Chris Boyce, der genindsatte Colin Lee som Director
of Football og sendte Rosenior ud i mørket igen. I
stedet for er Paul Buckle ansat som manager.
Nu
skal der falde ro på organisationen og der skal bygges
et slagkraftigt mandskab op, der kan sikre hurtig
tilbagevenden til Ligasystemet.
FORZA GULLS!
|
