Logo-100x100
 
PES6-728x90
Topbarweb

“There is only one United - Torquay United”

15.08.07: Skuffende sæsonpremiere

4.012 tilskuere så The Gulls spille uafgjort 0-0 mod Grays Athletic

Så startede sæsonen endelig i Blue Square Premier. Torquay United skulle i åbningskampen spille hjemme mod et af sidste sæsons bundhold Grays Athletic. Kampen blev vist live på Setenta Sport og lad det bare være sagt med det samme: Kønt var det ikke!

Torquay stillede med følgende mandskab:

Torquay United (4-4-2): Rayner; Robertson, Todd, Woods, Nicholson; Bedeau (Stevens 85mins), Mansell, Hargreaves, Hill (Zebrowski 56mins); Sills (Benyon 75mins), Phillips;

Ikke benyttet: Rice (gk), Hockley

Advarsel til: Mansell.

Specielt første halvleg var ganske elendig. Jeg tror ikke at der kunne tælles tre afleveringer i træk der ramte en medspiller. En aflevering på tværs og så et langt los frem ad banen var hvad Torquay havde at byde på i første halvleg. I modsætning hertil stod Grays, der efter et kvarters famlende spil med lange los rent faktisk begyndte at spille fodbold. De kombinerede, spillede og løb for hinanden hvilket resulterede i tre til fire kvalificerede afslutninger – herunder et skud på stolpen og en bold der blev reddet på stregen efter at målmand Rayner var passeret.

Ved dommerens pausefløjt var der ingen der kunne have klaget hvis Grays havde været foran og Torquay spillerne måtte lide den tort at de blev buhet fra banen af et meget utilfreds hjemmepublikum.

Hvad Paul Buckle har sagt til sine spillere i pausen ved vi af gode grunde ikke, men det virkede.

Pludselig spillede Torquay fodbold. Pæne kombinationer, individuelle præstationer, driblinger og afleveringer selv positions- og tilbageløb blev observeret i denne anden halvleg, der mere og mere fik karakter af et stormløb mod Grays målet. I de 45 minutter og tre minutters tillægstid som anden halvleg varede var Grays spillerne statister i en fantastisk flot fodboldopvisning fra Torquay. Tony Bedeau på højrekanten gjorde hvad der passede ham og veteranen Hargreaves blev mere og mere dominerende på midtbanen som kampen skred frem.

Anden halvleg bød på store chancer der enten blev misbrugt på et skammeligste eller blev snuppet af den fantastisk godt spillende målmand Flitney i Grays målet. På trods af et vedvarende tungt pres gennem hele anden halvleg lykkedes det ikke for Torquay at få scoret og et skuffende 0-0 resultat var en realitet.

Den flotte anden halvleg betød at publikum var tøet op og spillerne blev fortjent klappet fra banen ved kampens afslutning. Anden halvleg viste også at Torquay kan blande sig i striden om oprykning – de har de i sig.

Man of the match: Tony Bedeau

Forza Gulls!