Spændende opgør i Coca Ciola
League 2
Så er
det snart weekend og weekend betyder fodbold. I denne uge starter fodbolden
allerede fredag aften, når Torquay United aflægger besøg på Saunders Honda
Stadium i Chester til en tæt på afgørende kamp i Coca Cola League 2.
Torquay
United er op til kampen blevet forstærket med målmand Simon Rayner fra Lincoln
City og de to spillere fra Sheffield Uniteds ungdomsakademi angriberen Dean
Oliver og midterforsvaren Chris Robertson. Endvidere forventes Steveland Angus
tilbage efter skade.
Til
gengæld er der stor tvivl om angriberne Lee Thorpe og Jamal Easter og i
forsvaret må Craig Taylor, Steve Woods og Matthew Hillis fortsat sidde ude og
pleje deres skader.
Hos
Chester må forsvarsspillerne Simon Marples og Ashley Westwood sidde ude. Til
gengæld vender backen Laurence Wilson tilbage efter en kort skadespause.
Chester
er i øjeblikket placeret som nummer 12 i rækken. De har 46 point for 34 kampe og
er derfor uden mulighed for oprykning og kommer heller ikke i nedrykningsfare.
De har med andre ord ikke ret meget at spille for.
Omvendt
ser det ud for Torquay United. The Gulls ligger isoleret i bunden af rækken med
25 point for 35 kampe. Der er syv point op til redning. Det er i øjeblikket
Boston United der besidder den frelsende 22. plads.
Chester
Citys hjemmebanestatistik siger seks sejre, fem uafgjorte og seks nederlag i 17
kampe. Målscoren er beskedne 18-19. Torquays udebanestatistik er rædselsfuld.
17 kampe har givet to sejre, fire uafgjorte og 11 nederlag. Målscoren siger
14-34. Der er således ikke meget der på den konto tyder på en Torquay sejr.
De
seneste seks kampe er gået hæderligt for Chester. To sejre, tre uafgjorte og et
enkelt nederlag er det blevet til. Målscoren i disse seks kampe er 4-3.
For
Torquay ser formen ikke god ud. De seneste seks kampe har givet en uafgjort og
fem nederlag. Målscoren er 1-11. Torquay har ikke scoret i de seneste fire
kampe, der er tabt med tre gange 0-1 og en enkelt gang 0-2. Der er således
heller ikke meget i dagsformen, der tyder på, at The Gulls skal hente tre point
i aftenens kamp.
Det ser
mere lige ud, hvis man ser historisk på kampene mellem de to klubber. Alt i alt
har de mødt hinanden 43 gange i ligasammenhæng. Disse opgør har givet 15 sejre
til Chester, 12 kampe er endt uafgjort og 16 gange har Torquay United trukket
sig sejrrigt ud af kampene.
Torquays seneste sejr over Chester findes i sæsonen 1997/98, hvor Torquay den
24. februar vandt 3-1 i Chester.
Det
seneste opgør mellem Torquay United og Chester City endte 2-2 på Plainmoor den
26. august 2006. Her scorede Jamie Ward to mål for Torquay men Chester udlignede
til 2-2 i dommerens overtid.
Samlet
set må det konstateres, at det ser svært ud for The Gulls. Men nu er der kommet
ro på direktionsgangen, Colin Lee og Keith Curle har hentet forstærkninger og
det er ved at være sidste chance, hvis man skal redde sin fortsatte eksistens i
ligaen. TUSD vælger at tro på, at aftenens kamp betyder så meget mere for
Torquay spillerne end for Chester spillerne, at viljen til sejr kommer til at
gøre forskellen. Lad os håbe på en smal sejr til heltene fra sydkysten.
FORZA
GULLS! |