Logo-100x100
 
PES6-728x90
Topbarweb

“There is only one United - Torquay United”

12.03.07: Ny formand i Torquay United igen igen!!

The Return of Mike Bateson

Torquay United der kæmper en hård kamp i bunden af Coca Cola League 2 skifter igen formand. Det er Mike Bateson der vender tilbage. Mike Bateson har drevet Torquay United i 16 år indtil han i oktober 2006 solgte klubben til Chris Roberts og et konsortium bestående af forretningsmænd fra London.

Som det er alle bekendt var Chris Roberts ikke noget man kan betegne som en succes, og han måtte forlade klubben i skam og med halen mellem benene.

Herefter tog hotelmagnaten Keith Richardson over, men det blev altså for en kort bemærkning.

Nu tager Mike Bateson så over igen. Med sig tager han sine gamle direktører – herunder hans egen kone – og datteren Debbie Hancox bliver Managing Director. I forbindelse med overtagelsen udtaler Bateson, at hans første prioritet er at redde eksistensen i ligaen og den anden prioritet er at sikre klubbens finansielle stabilitet. Det sidste betyder, at han formentlig må tilfører klubben midler, og det vil han så være klar til.

Det er efterhånden lidt af en sitcom vi er vidner til, men Mike Batesons familiedynasti har jo tidligere vist, at de kunne drive klubben så det er formentlig en god ide at hente dem ind igen. Efter TUSDs opfattelse skal dette dog være for en kort bemærkning idet behovet for nytænkning på Plainmoor fortsat er til stede, hvis klubben skal fastholde en position som stabilt hold i det engelske ligasystem.

FORZA GULLS!!