Logo-100x100
 
PES6-728x90
Topbarweb

“There is only one United - Torquay United”

19.05.09: Torquay United er tilbage

Play-off finalen på Wembley blev vundet 2-0

 

Efter to lange sæsoner i Conference League er Torquay United endelig tilbage i ligaerne.

 

En sæson der blev indledt med en række miserable resultater endte alligevel lykkeligt da Hargreaves og Tim Sills scorede hver et mål i gårsdagens play-off finale.

 

Finalen mod Cambridge United var imødeset med spænding. Efter at have ekspederet Histon ud i semifinalen var der optimisme i Torquay lejren, og vi var vel mange der havde fuld tillid til at Paul Buckle kunne lede sine tropper frem til sejr.

 

Kampen startede meget nervøst og allerede inden for det første kvarter havde Torquay fået to advarsler. Første halvleg var chancefattig indtil det 38. minut hvor en lang bold blev skubbet videre af Elliot Benyon på kanten af straffesparksfeltet. Her kom Hargreaves løbende til og sende et projektil op i målhjørnet. 1-0 til Torquay. Det lugtede af oprykning!

 

Lugten af oprykning blev stærkere i anden halvleg. The Gulls blev mere og mere dominerende og da Phil Bolland fra Cambridge fik gult i det 50. minut og igen i det 70. minut måtte Cambridge slutte kampen med kun 10 mand. På firsparket efter det røde kort blev bolden lagt ind i feltet til Tim Sills, men topscoreren ramte stolpen.

 

Det gjorde han ikke fem minutter senere. Wayne Carlisle sendte en høj bold ind i feltet og her steg Tim Sills til vejrs og sendte bolden i nettet. 2-0 til The Gulls og oprykningen var definitivt sikret.

 

En flot indsats, men man kan ikke undgå at have en lille smule ondt af Cambridge, der for andet år i træk tabte Play-off finalen.

 

Kampen blev overværet af 35.089 tilskuere på Wembley.

 

Forza Gulls!