Logo-100x100
 
PES6-728x90
Topbarweb

“There is only one United - Torquay United”

26.09.07: Ny storsejr til The Gulls

Kidderminster besejret med 5-2
Torquay United ligger godt til i toppen af Blue Square Premier, senest gik det ud over Jan Mølbys tidligere klub Kidderminster Harriers der blev besejret med komfortable 5-2.

Torquay stillede med følgende mandskab:

Rayner, Hinshelwood, Nicholson, Todd, Ellis (Hill 77), Bedeau, Hockley, Laird, Welsh (Phillips 72), Sills (Wring 86), Zebroski.
Ikke brugt: Rice, Stevens.
Mål: Hinshelwood 13, Sills 37, Zebroski 40, 60, Phillips 75.

Tilskuere: 2.027.

Lad det være sagt med det samme – der var aldrig tvivl om hvem der skulle have de tre point da The Gulls gæstede Kidderminster Harriers.

Alle husker nederlaget til Burton Albion hvor et frispark blev sat ind fra 55 meters afstand. I kampen mod Kidderminster blev der igen scoret fra egen banehalvdel, men denne gang var det The Gulls personificeret i  Paul Hinshelwood. Efter 13 minutter skal han cleare bolden fra egen banehalvdel og det gør han så godt, at det måbende publikum kan se bolden sejle ind over Kidderminster keeperen til stillingen 0-1.

Det blev 0-2 da Nicholson for gud ved hvilken gang lagde et frispark ind i hovedet på Tim Sills, der dirigerede læderet i nettet. Da var der spillet 37 minutter.

Inden pausen scorede Zebroski til 0-3. Et langt udspark fra Rayner blev ikke håndteret af Kidderminster forsvaret. Zebroski opsnappede den løse bold, afdriblede målmanden og scorede til 0-3. Føringen ved pausen var måske et par mål for stor – men den var dejlig!

Det blev 0-4 et kvarter inde i anden halvleg. Igen var det et frispark fra Nicholson, der blev sendt ind i feltet. Denne gang var det Zebroski der kunne score med hovedet.

Efter 0-4 ville Kidderminster også lege med. De havde haft deres chancer – specielt i første halvleg – men uden at kunne score. Målet kom efter 67 minutter. Blackwood trækker fri på kanten og sender et perfekt indlæg ind til Kidderminsters topscorer Constable, der ikke svigter. Med hovedet scorer han til 1-4.

Herfter valgte Paul Buckle at sætte Lee Phillips ind som erstatning for Welsh. Bare tre minutter senere modtog han bolden uden for feltet, tog et enkelt træk og kanonerede bolden i nettet. 1-5 og kampen var endegyldigt afgjort. Så gjorde det mindre at Constable fik pyntet på resultatet til 2-5 inden dommeren fløjtede kampen af.

En god sejr og tre gode point til Torquay. Da Stevenage samtidig tabte 1-2 hjemme til Cambridge rykkede The Gulls op på andenpladsen i Blue Square Premier.

FORZA GULLS!!