|
Notts
County vandt med 5-2 i lørdagens opgør mod Torquay United, der nu har spillet 19
ligakampe i træk uden sejr.
Torquay
stillede med følgende mandskab:
Horsell, Andrews (Hapgood
78), Angus, Taylor, Woods, Dickson, Mansell, Cooke, Hill (McPhee 70), Easter,
Thorpe.
Ikke brugt: Simpson,
Baxter, McKoy.
Advarsler
til: Hill, Dickson.
Tilskuere: 4.311
Lørdag
den 20. januar fyldte Torquay United Supporters Danmark et år. Og vi havde da
sat næsen op efter et godt resultat – ikke mindst set i lyset af at Notts County
havde haft en stribe dårlige resultater på hjemmebane i slutningen af 2006 og
begyndelsen af 2007.
Vores
forhåbninger fik allerede efter 22 minutters spil et skud for boven. Lawrie
Dudfield slipper fri i venstre side af Torquays straffesparksfelt og lægger en
følt bold ind i hovedet på Junior Mendes der meget sikkert sender bolden i
nettet bag den unge Torquay keeper Martin Horsell. Og efter en ret god start på
en kamp måtte The Gulls igen konstatere at de var bagud.
Humøret
sank en del hos denne skribent men allerede to minutter senere kunne jeg løbe
begejstret rundt i stuen. Meldingen på livescore.cc var at Ryan Dickson havde
lagt ind hjørnespark ind til forreste stolpe hvor debutanten Stephen Cooke
dirigerede bolden i nettet. Udligning til 1-1 og kampen var levende.
Og det
skulle faktisk blive endnu bedre. Lubos Kubik og hans nye assistent Collin Lee
har tilsyneladende købt godt ind i dette transfervindue for i det 35. minut tog
Ryan Dickson sagen i egen hånd og fra kanten af straffesparksfeltet kanonerede
han bolden i kassen med et stenhårdt skud. Torquay havde vendt 0-1 til 2-1. Hvad
kunne det ikke ende med?
Lykken
– også i fodbold – er dog lunefuld og inden pausen var kampen vendt på hovedet
endnu en gang. På to minutter og 22 sekunder scorede først Jay Smith og dernæst
Andy Parkinson til 2-2 og 3-2 i Notts County favør. Så fem minutter efter
Torquays føringsmål til 1-2 stod det i stedet for 3-2 til hjemmeholdet. En kold
dukkert og man fornemmede vel egentlig, at Torquay ikke ville rejse sig i anden
halvleg.
Fornemmelsen holdt stik. På trods af nogle få og sporadiske chancer blev The
Gulls ikke rigtigt farlige i kampens sidste 45 minutter.
I
stedet for gik det som det ofte er gået i denne sæson. I løbet af kampens
sidste otte minutter scorede Notts County yderligere to gange til slutresultatet
5-2. Begge mål sat ind af Jason Lee.
Endnu
en dag på kontoret, endnu et nederlag i bagagen og endnu større afstand til
konkurrenterne i bunden af Coca Cola League 2.
Skal
man tælle de positive elementer i kampen kan det nævnes at de nye spillere gør
det rigtig godt. Både Ryan Dickson og Stephen Cooke scorede og for anden kamp i
træk scorede Torquay to mål. Til gengæld må det siges helt klart: Hvis ikke
Grimsby besejres i den kommende kamp på fredag, så lugter det meget af, at de
gul-blå skal spille i Conference næste sæson. |