Logo-100x100
BuiltWithNOF
PES6-728x90
Topbarweb

“There is only one United - Torquay United”

10.01.07: Nyt på spillerfronten – Adam Murray forlader
Torquay United

Der er gang i svingdøren hos Torquay United.

Målmand Nathan Abbey forlod klubben i december og nu følges han af Adam Murray, der er blevet solgt til Macclesfield. Murray kom til klubben i september 2006 og nåede at spille 25 kampe for The Gulls. Baggrunden for at han rejser er efter sigende familiære forhold, og da hans familie bor i nærheden af Macclesfield var det naturligt at Adam Murray skiftede dertil.

Tidligere indstillede Mickey Evans karrieren.

Vedvarende rygter sender også målmageren Jamie Ward ud af Torquay. Han er dog på en tre-årig kontrakt, så mon ikke der skal et bud på en anseelig størrelse til, før Jamie Ward får løbepas.

I en klub hvor truppen er så smal synes det lidt underligt, at man lader en bærende kraft som Adam Murray gå. Ikke mindst fordi januars transfervindue ganske enkelt skal bringe flere spillere ind end spillere der forlader klubben. Truppen kan ikke blive smallere, hvis man fortsat skal bare så meget som lade som om, at man er interesseret i at fastholde sin position i ligaen.

Heldigvis kommer der også spillere den anden vej. Fra Cardiff har The Gulls hentet Jamal Easter på en 1-måneds lejekontrakt og ligeledes fra Cardiff City er kommet Nick McKoy, der er på lån for den resterende del af sæsonen.

Som TUSD ser tingene skal der hentes 3-5 spillere af høj klasse ind på holdet, hvis mulighederne for overlevelse i Coca-Cola League 2 skal fastholdes. Den nuværende trup er for smal og i en klub uden reservehold er det ganske enkelt en uholdbar situation.

FORZA GULLS