Logo-100x100
BuiltWithNOF
PES6-728x90
Topbarweb

“There is only one United - Torquay United”

02.01.07: Mågelort med Absalon på hatten?

Julen er overstået og vi skriver den 2. januar 2007. Og det er tid for en ny begyndelse.

Vi var mange der havde håbet, at udesejren over Leyton Orient i FA-Cuppen var et vendepunkt for Lubos Kubik og The Gulls. Efter at have set resultaterne fra de seneste kampe er der noget der tyder på, at det snarere var en vendetangent og Torquay United er nu isoleret i bunden af Coca Cola Leauge 2.

Den 12. december 2006 tog The Gulls til London og vandt en fortjent 2-1 sejr i FA-Cuppen mod Leyton Orient. Glæden og ikke mindst optimismen var stor. På trods af skader og uro i klubben var der noget der tydede på, at den nye træner Lubos Kubik havde fået puttet noget gejst, vilje og spillelyst ind i spillerne.

Allerede fire dage senere, den 16. december, spillede Torquay United den vigtige hjemmekamp mod Boston United, der havde den tidligere Torquay målmand Andy Marriot på banen. Kampen blev domineret af Torquay og i slutminutterne fik Boston udvist to mand. Alligevel lykkedes det udeholdet at holde den 1-0 føring de havde sikret sig kort før pausefløjtet. Nederlaget var en streg i regningen og Torquay fortsatte vejen mod bunden af ligaen. Bunden var dog ikke nået endnu – men det kom.

Fredag den 22. december tog mågerne til Grimsby. Lørdag morgen vendte holdet hjem med et 0-2 nederlag i rygsækken, efter en kamp der hurtigst muligt skal gå i glemmebogen.

På Boxingday den 26. december havde Torquay besøg af Milton Keynes Dons. Ingen havde på forhånd ventet point i denne kamp, og MKD kunne da også drage afsted fra Plainmoor med tre point i bagagen efter en fortjent 2-0 sejr. Det var den tredje kamp i træk uden scoringer fra Torquay United og den tredje kamp i træk uden point, og Torquay lå nu sidst i ligaen. Men det skulle blive værre endnu.

30. december tog Torquay mod det andet bundhold Macclesfield. En kamp der ikke måtte tabes, men også en svær kamp. Allerede tidligt på sæsonen forudsagde TUSD, at Macclesfield ikke ville være blandt nedrykkerne når sæsonen var slut, og det var vel at mærke på et tidspunkt hvor klubben lå håbløst isoleret i bunden. Torquay spillede en god kamp men i dommerens overtid scorede Macclesfield kampens enlige mål og snuppede de tre point. Fjerde nederlag i træk og fjerde kamp i træk uden scoringer var en realitet.

1. januar 2007 stod kampen mod Pirates fra Bristol Rovers på udebane. Endnu en gang indkasserede The Gulls i mål i slutminutterne og endnu engang kostede det point. Bristol Rovers vandt 1-0 og det femte nederlag og den femte kamp i streg uden scoring var en kendsgerning. Samtidig skubbede resultatet Torquay tættere på en nedrykning da både Macclesfield, Boston, Rochdale og Accrington Stanley vandt deres kampe.

Den tørre konstatering er at The Gulls nu ligger isoleret i bunden med 20 point efter 26 kampe det er seks point mindre end Macclesfield og Accrington Stanley. Et point yderligere foran ligger tre klubber nemlig Boston, Mansfield og Rochdale.

Spillet er naturligvis ikke ude endnu – det beviste The Great Escape sidste år – men det skal ikke vare alt for længe før der kommer point på kontoen, hvis en nedrykning til Conference skal undgås.

FORZA GULLS!!